Quechua yaku “vand” og mama “mor” bliver let til Yacumama, eller “vandets moder”, det er en enorm slange, der menes at leve i den peruvianske Amazonas regnskov, 60 meter i længde.
Ifølge mytologien menes Yacumamaen den at være moder til alle vandets skabninger.
Lokale legender siger, at Yacumama’en vil opsuge alt levende, der passerede den inden for 100 trin.
For at beskytte sig selv, er det nyttigt at blæse i et konkyliehorn, før man entrere vandet, tanken var at yacumamaen ville afsløre sig selv når den hørte lyden fra konkyliehornet, hvis den var til stede.

I Nordamerika fortalte Cherokee Natives American en lignende legende om Tlanusi, en igle på størrelse med et hus, der boede i Hiwassee-floden nær det nuværende Murphy, North Carolina.[2]

De oprindelige folkslag i Amazonas har været vidne til hendes tilstedeværelse, der er angivet utrolige vidnesbyrd om Yacumama, der fortærer sit bytte, og manifesterer sig ved at spytter gigantiske mængder af vand, hvorved den nedlægger sine ofre.
Historierne går også på, at mange fiskere med deres fartøjer og alt deres grej er forsvundet, nogle siger de høre lyde, der er som en dyb rysten der fortæller den er på vej væk, Yacumama’en er tilfreds med alle slags bytte.

Interessant er det, at der altid er skumle, snedige, udspekulerede, kæmpe slanger eller drager med i de gamle historier, lige fra slange i paradiset over ‘den fjerede slange’ til Midgårdsormen i den Nordiske mytologi. Nogle gange er slangen den gode, som for eksempel i Kina (Dragen), eller den civiliserende ‘fjerede slange’ i Syd- og Mellem-Amerika. I andre historier er de ondskaben selv.