Det er oppe i tiden, de lærte drøfter hvorvidt det er rigtigt at de tidlige Sumerer var efterkommere af flygtninge fra Eden, synonym Edens have/Paradiset.
Det er et stort spørgsmål, specielt når det nu er valgt at bibelen ikke kan være vidne i sagen, eftersom den jo er skrevet af mennesker. Hvorimod man godt kan stole på de stentavler og lertavler man finder i de gamle ruiner i det Sumeriske område der i det sydlige Iraq, de tavler som forøvrigt er skrevet af mennesker, men ud fra devisen, sandheden står i sten, gælder de mere.

Se det er ærgerligt for hvis biblen og Jashers bog kunne gå an som bevis materiale, så ville der ikke være så meget diskussion.
Det var Sem, Kam og Jafets efterkommere der flygtede til Sinear, Kaldæa, Sumerien eller Mesopotamien, alt efter hvad du ønsker at kalde stedet.
Sem, Kam og Jafet var sønner af Noa,
der var søn af Lemek,
der var søn af Metusalem,
der var søn af Enok,
der var søn af Jered,
der var søn af Mahalal’el,
der var søn af Kenan,
der var søn af Enos,
der var søn af Set,
der var søn af Adam,
der sammen med hans hustru Eva var flygtninge fra Eden, haven de blev smidt ud af, fordi de valgte at spise den der forbudte frugt. Ved du hvad det var for en frugt? ______ det har jeg også altid troet! Men jeg blev klogere da jeg læste i Enoks bog, for Enok fik lov at se træet, der så ud ligesom et ‘Johannesbrødstræ’, og frugten den bar var ligesom ‘druer på en klase’ fra vintræet.

Hvis vi kigger dybere ind i Jashers bog kan vi også finde det cirka årstal disse flygtninge drog ud, og naturligvis grunden til de måtte flygte.

Det er den Bibelske skikkelse Nimrod der giver os både grunden og tidspunktet. Da han var 30 år var der uoverensstemmelser mellem Kams efterkommere og Jafets efterkommere, Jafets sønner havde overtaget i kampen, men så dukker Nimrod op, han samler nogle gode venner som han betaler for at drage med ham i krig, så de drager ud og besejre Jaftes sønner. Så sker der to ting står der i Jashers bog, sejrherrerne tager Jafets sønners børn som gidsler for på den måde at tvinge de overlevende af dem til at indordne sig og adlyde Nimrod som slaver, børnene bringes til intensiv lejer hvor de oplæres til bland andet at være TempelSkøger. Dernæst eller samtidigt udnævner alle Kams sønnerne Nimrod som deres konge, og de der gode venner af Nimrod som er semmitter følger trop, den tætteste ven, Tera der senere bliver Abrams far får status af hærføre og gudemager.

Nimrod dør i året 1880 f.vt, 215 år gammel, det er Esau den rødhårede dreng, Isaks søn der dræber han, da han kun selv er 16 år, det er året efter Abraham døde.
Nimrod var konge i 185 år, står der i hans dødsartikel. Det betyder Nimrod er født i 2095 f.vt og derfor er han 30 år i 2065 f.vt. Så det er præcis det år han vinder krigen mod Jafets sønner, og de alle sammen drager ud fra Aretta; det sted Noa bosatte sig efter vandfloden, nærmest lige nedenfor bakken hvor arken lå, i det nordøstlige hjørne af Tyrkiet, lige op mod Armenien. Grunden til de drog ud, var at de ikke længere fulgte de normer Noa havde udstukket for menneskene i den nye verden, efter vandfloden. Menneskene ønskede ikke længere at leve på den måde biblens gud havde fastsat, derfor opfandt de alle mulige andre guder der præcis kunne give rum for det de ønskede sig, det blev starten på det vi kender som mytologerne, historierne om guderne…

De historier startede i det simple, men korte digte og historier, men tog hurtigt fart, det er interessant at se, at alt det Noas gud var imod, det var lige præcis det de nye mytologiske guder var specielt for! Sådan at når vi fremover sammenligner, så har biblen dødsdom for overtrædelser, hvor de mytologiske guder indføre de samme handlinger som en nødvendighed for at få gudernes godkendelse.
Meget mere om det i andre artikler her på siden…