Den Store Skøge

Skøgen fra Åbenbaringsbogen

Hvor er hun fin i det skarlagen røde og purpur silketøj der smyger sig om hende, en rigtig skøge med vin i guldbægeret. Ridende på et rigtigt fabeldyr glider hun ind i vores, menneskenes historie.
Men hvem er hun egentlig?

Ved du det?

Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de vældige vande.  Hende drev jordens konger utugt med, og i hendes utugts vin har de, der bor på jorden, beruset sig.
Og den førte mig i Ånden ud i ørkenen.
Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn.  Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder.  På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: “Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.”  Og jeg så, at kvinden var beruset 

Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, der bærer hende, det, som har de syv hoveder og de ti horn.
De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv konger. 
De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid.
Og dyret, det går sin undergang i møde.
De ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men som en enkelt time får magten sammen med dyret. 
De har alle samme tanke, og deres magt og myndighed giver de dyret. 
De vande, som du har set kvinden sidde ved, er folk og skarer, folkeslag og tungemål.  Og de ti horn, du har set, og dyret, de vil hade skøgen og lægge hende øde og klæde hende nøgen og æde hendes kød og brænde hende. 

Tid til et overblik:
De syv hoveder er syv bjerge >=< syv riger/lande
Kvinden sidder på de riger; som tilsyneladende er verdensriger, læg lige mærke til deroppe, ‘én er nu’ Romerriget, for dette er skrevet i år 98 af Jesu apostel Johannes. Så der var fem forgangne, Grækenland var garanteret én af dem. En skal komme, hvilket verdensrige har vi set efter Romerriget, for egentligt overtog Katolicismen vel der. Men når den kommer skal den kun være en kort tid, man får fornemmelsen af at det her er verdenshistorie.
De 10 horn er konger det ser ud som om de høre det sidste rige til for de er der ikke endnu ligesom riget. Men de de giver deres magt til dyret og vil skøgen til livs, hvem er hun?
“Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.” Babylon eller tidligere, Sumerien for det er der det startede, Kong Nimrod og hans Kumpaner jeg nævner i flæng, Kush (Sheba/Etiopien), Mizraim (Egypten), Puth (Libyen), Kanaan (ja, Kanaan), Tera (Abrams far) og mange flere af Nimrods højeste embedsfolk, magikere og stjernetydere. De sad sammen og formulerede de første historier om de mytologiske guder, Anu den højeste som de slog ihjel og æltede blodet ind i leret for at skabe mennesker, Isthar gudinden for månen, frugtbarhed, sex (ikke mindst sexorgier) opfinder af “kaninerne med æggene”, Enki den gale gud der blev fornærmet over at menneskene larmede så han ikke kunne sove og Enlil der var medskaber og ville redde sine skabninger gennem den vandflod Enki ville sende over jorden for at få fred igen.
Naturligvis ikke at forglemme de smukke poetiske fortællinger om Gilgamesh og Enkidu.
Historier der kom til at danne grundlag for alt efterfølgende religion. Lige med undtagelse af Abrahams, for han var ikke sammen med dem i Kaldæa, han var i Aretta hos Noa og Sem, 2 af heltene fra den rigtige vandflod, han bar som den eneste historien om bibelens gud videre, den gud der hjalp Noa gennem vandfloden.
Så ‘Babylon den store’ er alle religioner af det vi kalder mytologisk herkomst. Desværre var det Romerne der kom til at kristne verden, for Romerne havde ingen naturlig blokering for noget som helst med religion, de tog alt med, derfor blev Romerriget en smeltedigel af alt med guder og himle og helveder og afstraffelse og hvad de forskellige religioner nu består af, selv de kristne der jo som basis har Katolicismen.
Derfor er det at ingen religion gør noget godt, Romerne ødelagde det!

Prøv engang at se hendes tøj; jeg kopiere fra tidligere ‘klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler’, det er fuldstændig som at se de Katolske kardinaler, når de stiller sig op, eller de Danske Biskopper, påfugle er de i deres fine tøj; Johannes skrev i Åbenbaringen at de var Skøger der bedrev utugt med verdens riger og konger, de er beruset de dingler rundt og ved slet ikke hvad de gør, det ligner ret godt de historiebøger jeg har læst, hvad siger du?

Danske Biskopper hylder Dronningen
Katolske Kardinaler vælger ny Pave

Dette er historien om ‘Den Store Skøge’ i uddrag fra Åbenbaringsbogen Kapitel 17, jeg har sorteret sætninger og dele af sætninger fra som bare ville forvirre uden at tilføje viden, du finder hele kapitlet HER.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait