Vi forestiller os at ‘Ur i Kaldæa’ blev grundlagt omkring år 2065 f.vt. det vil være 282 år efter vandfloden. Menneskene var blevet mange i de år og der havde netop været krig, krig mellem Jafet’s efterkommere der havde nogle uoverensstemmelser med Kush’s efterkommere, Jafet’s sønner havde overtaget og var ved at vinde kampen, da en 30 årig søn af Kush trådte i karakter, han havde 10 år forinden iklædt sig det tøj Adam fik af Gud da han og Eva skulle ud af Haven, det havde givet den unge Nimrod en særlig styrke, læs kraft, som han brugte til at specialiserer sig i jagt, hvilket betyder både dyr og mennesker. Nimrod samler nogle venner som han betaler for at kæmpe på hans side i krigen og med de ekstra 60 mand vinder de slaget. De tager de faldnes børn med som en sikkerhed for at skulle indordne sig under Nimrod, hvis brødre blev så taknemmelige at de udnævnte ham til konge over dem.
De drager sydøst over fra Ararat bjergene og ender i det område vi kender som Mesopotamien, et stednavn der bygger på de græske ord for “landet meller floderne”, og der præcis har vi Mesopotamien eller Sumerien som er den stat der oprettes ved deres ankomst, Nimrod grundlægger og bygger Eridu, en af hans venner Arpaksjad grundlægger byen “Ur i Kaldæa”, på Aramæisk hedder “Ur i Kaldæa”, “Arpaksjad” derfor ved vi han grundlægger den. Arpaksjad var første søn af Sem, Noas søn, født året efter vandflodens ophør, da de drog ud var alle Abrams forfædre helt ned til hans egen far ‘Tera’ født, de flyttede alle, undtaget Eber, til byen Ur.
Ur er en virkelig by, indbyggerne var levende og fungerede der, men vidste du de havde styr på hygiejnen og hvor godt det var? De havde toiletter med skyl, håndvaske og bade. Til det havde de kloak systemer, verdens første, og vi kan korse os over hvor gode de var dengang i forhold til hvordan det går i nutiden.
