Er forskellige navne for de begivenheder der knytter sig til forårsjævndøgn, om end historierne omkring højtiden finder sted ved de samme astronomiske forhold, er historierne omkring fejringen meget forskellige.

Egypternes hemmelige selskab ‘Det Store Hvide Broderskab’ samledes i det gamle Egypten i templet ‘Akh Menu’ i tempelkomplekset Karnak i byen Luxor, til fejringen af det nye år. Denne gamle egyptiske mysterieskole rummede en visdom og en lære som Rosenkors-Ordenen A.M.O.R.C. i dag forvalter, forsvarer, forædler og formidler. Derfor føler mange Rosenkorsere af i dag en særlig tilknytning til Egypten og de gamle mysterieskoler og derfor regner Rosenkors-Ordenen A.M.O.R.C. år 1353 f. Kr. som sit symbolske etableringsår.

Nowruz er navnet for nytår for mere end 3.000.000 mennesker der enten er eller har været under Persisk styre, læs om deres højtidelighed her, Persisk Nytår Nowruz. Persien var det rige der overtog magten i området langs Eufrat og Tigris, efter Babylonierne blev slået. Faktisk stod Perserne selv for det, Perserkongen Darius. Babylonierne havde arvet traditionen fra Sumerien, der var det første land i området, funderet af den Bibelske så navnkundige Nimrod, eller Enmerkar som det antages han hed. Ordet Nimrod betyder ‘oprører’, ‘rebel’, ‘bandit’, ‘idiot’ blandt andre lige så lidt flatterende ord, udfra tanken om at ingen forældre ville kalder deres barn det, og at de byer Nimrod nævnes at have bygget, ifølge den Babyloniske Kongestelen er bygget af Enmerkar. Zarathrusta er en meget tidlig religion i området. omkring det tidspunkt Persien overtager herredømmet, og budskabet i den vedrørende forårsjævndøgn er ‘nytår’.

Peasch eller Passover (Hebraisk/Engelsk) er den jødiske fejring i forbindelse med forårsjævndøgn, den ordrette oversættelse af Peach er ‘udgang’ og det handler naturligvis om udgangen fra Egypten efter 430 års trældom, læs om den tiende og sidste plage over Egypterne og udgangen i Biblen, det er 2. Mosebog 11- 14, det korte resume, Israellitterne skulle slagte et lam, male blodet på deres dørkarme, spise usyret brød og være klar til at forlade alt. På natten døde alle Egyptens førstefødte både mennesker og dyr, for en Guds engel gik gennem landet og ihjelslog alle førstefødte. Så drager de ud og igennem det røde hav, Egypterne der har fortrudt de gav Israellitterne fri, sætter efter dem og drukner i det røde hav, da vandene vender tilbage til normaltilstand igen.

Påske det er navnet vi bruger i Danmark, Wikipedia mener om begivenheden Påske, den kristne påske hænges op på den Jødiske, fordi det er den 14. nissan efter solnedgang og den Jødiske kalender, at Jesus indstifter nadveren eller ‘Herrens aftenmåltid’ for de kristne, ved at sige spis (dette usyrede brød) som symbolisere mit fuldkomne legeme, og drik denne klarede rødvin som symbol på det blod jeg giver for at fjerne Adams synd, gør det så ofte som i samles. Nogle kristne mener det er hver gang der er kirkegang, andre forholder sig til at det var i forbindelse med forårsjævndøgn. Da jødiske måneder startede med nymåne, er aftenen den 14. lige midt i måneden, fordi ved solnedgang er det den 15. Påsken ifølge det Danske Bibelselskab.

Easter hedder begivenheden i Engelsksprogede lande, og selv om det er Påske præcis som vi kender det, så er der alligevel noget specielt ved det navn, for de gad end ikke ændre det.

Easter eller Isthar er navnet for by gudinden fra det gamle Ur i Kaldæa, eller Ur i Sumerien, altså selvsamme sted som byggede Babelstårnet, her støder vi ind i Nimrod igen, for Isthar er hans søster, og hun er forblevet oppe ved Noa i Aretta eller Ararat, der findes et sten/ler tavle værk der hedder Enmerkar vs. Herren af Aretta, altså Nimrod mod Noa. Kampen udspiller sig i en mangfoldighed af skrifttavler fra Enmerkar, hvor han fortæller bl.a. at Isthar meget hellere vil være i Ur hos Enmerkar, end oppe i Aretta, det arrangeres at hun flytter ned på sletten. Nimrods moder og kone Simiramis arrangere i forbindelse med nytåret ved forårsjævndøgn, skattejagt med hare og æg, fordi de er tegn på fertilitet, Isthar lægger navn til begivenheden, og da det handler om fertilitet og frugtbarhed bliver sexorgier en del af ritualerne. Isthar er et lånenavn fra en kvinde der før vandfloden forførte en af Iagttagerne/Vogterne til sex; tankerne bag det er ført med frem i tiden, og kun fordi den Katolske kirke forbød alt sex undtaget den mellem præster og drengene i menigheden, er sexorgierne ikke mere så udpræget i forbindelse med festen for forårsjævndøgnet!

Påske i Danmark er altid, første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, altså i år 2023, den, 9. april.

Jødernes påske er altid præcis første fuldmåne efter forårsjævndøgn, altså i år 2023 den 5. april, og da Jøderne bruger en uge på det, er det 5-13. april 2023.