Vi kan ikke se dem med det blotte øje, men de er overalt: i jorden, i havet, i luften – og i os. Mikrober udgør fundamentet for næsten alt liv på Jorden. Uden dem, ingen næringskredsløb. Ingen rent vand. Ingen planter. Ingen mennesker. Og ifølge ny forskning har vi kun lige begyndt at forstå, hvor dybt deres betydning rækker.

En opdagelse dybt under jorden

Forskere fra Michigan State University har for nylig opdaget et helt nyt fylogenetisk gren af mikroskopisk liv – op til 213 meter under jordens overflade. Denne nyfundne gruppe, kaldet CSP1-3, lever og trives i den såkaldte kritiske zone, det lag af Jorden som spænder fra trækronerne ned gennem jord og klippe, og som spiller en helt afgørende rolle for vandets renhed, næringskredsløbet og jordens frugtbarhed.

Disse mikrober er ikke bare passive overlevere – de arbejder. De renser grundvandet ved at nedbryde kvælstof og kulstof, og i nogle områder udgør de mere end halvdelen af alt mikrobielt liv. Deres tilstedeværelse er ikke en bonus – den er en forudsætning for, at livet kan fungere.

Bibelens skabelsesberetning og mikrobernes plads

Hvis vi vender blikket mod Bibelens skabelsesberetning, hvad kan vi så sige om mikrobernes skabelse? Bibelen nævner dem naturligvis ikke eksplicit – men deres funktion passer umiskendeligt ind i rytmen og logikken i Skabelsens første dage.

På dag 3 lader Gud jorden frembringe planter og træer, der bærer frugt. Men før planter kan vokse, må der være jordliv – og det omfatter mikrober. De er nemlig nødvendige for at nedbryde organisk materiale, opbygge muldjord og gøre næringsstoffer tilgængelige. Derfor er det både logisk og bibelsk forsvarligt at placere mikrobernes skabelse senest inden dag 3, og sandsynligvis allerede på dag 2, da Gud adskiller vandene og dermed etablerer forudsætningen for kredsløb, gæring og iltning – processer mikrober er dybt involveret i.

De kan have været blandt de første “levende sjæle” skabt i stilhed, før planter, dyr og mennesker overhovedet trådte frem i lyset.

Symbiose: Livets skjulte netværk

Vi kender i dag utallige symbiotiske forhold, hvor mikrober er altafgørende. I skoven lever svampe og bakterier i jorden i samarbejde med træernes rødder – de udveksler næringsstoffer, vand og information. I havet hjælper mikroorganismer med at nedbryde dødt organisk materiale og holde iltbalancen. I menneskets krop sørger tarmfloraen for fordøjelse, immunforsvar og hormonbalance.

Alt dette vidner om, at mikrobielt liv ikke er et kuriosum – det er det bærende princip. I Guds skabelse kan man sige, at mikroberne er det skjulte skelet, der holder det hele sammen – trofaste tjenere, som arbejder i det stille.

En undseelig begyndelse – med kolossal betydning

Mikrober blev ikke skabt som kronen på værket – de blev skabt for at bære værket. I en verden, hvor vi ofte kun fejrer det store, det synlige og det spektakulære, minder de os om, at det mindste ofte er det mest nødvendige.

Det er tankevækkende: Det, vi ikke kan se, er ofte det, der holder os i live.