Der var en der skrev:
“Ved du, at Samson og Delilah-historien er en plagiathistorie om enkidu, en stor ven af Gilgamesh. Han levede sammen med dyr, og nogle gange kæmper Gilgamesh mod dem, Gilgamesh præsentere Enkidu for en smuk kone, for at han kan blive menneskelig, han er dyrisk gal men kan fungere som et menneske.
Det er den samme historie med den græske Poseidon.“
SÅ HER FÅR DU CHANCEN FOR SELV AT TJEKKE DEN UD, KAN DET VÆRE RIGTIGT?
Historien om Samson og Delila står at læse i Dommerbogen 16:4-22:
“Senere blev han forelsket i en kvinde, der boede i Sorekdalen. Hun hed Dalila. Filisterfyrsterne kom op til hende og sagde: »Du skal lokke ham til at røbe, hvor han har sine vældige kræfter fra, og hvordan vi kan få magten over ham, så vi kan binde ham og uskadeliggøre ham. Så vil vi hver give dig elleve hundrede sekel sølv.«
Dalila sagde til Samson: »Fortæl mig, hvor du har dine vældige kræfter fra, og hvordan man kan binde dig og uskadeliggøre dig.« Samson svarede: »Hvis man binder mig med syv friske sener, som endnu ikke er tørre, bliver jeg svag som ethvert andet menneske.« Så bragte filisterfyrsterne hende syv friske sener, som endnu ikke var tørre, og dem bandt hun ham med. Samtidig lå der folk på lur i kammeret hos hende. Så sagde hun til ham: »Filistrene er over dig, Samson!« Men han sprængte senerne, som om det var snore af blår, der var kommet for nær til ild, og hvor han havde sine kræfter fra, fik ingen at vide.
Dalila sagde til Samson: »Du har jo narret mig og løjet for mig. Fortæl mig nu, hvordan man kan binde dig.« Han svarede: »Hvis man binder mig stramt med nye reb, som aldrig før har været brugt, bliver jeg svag som ethvert andet menneske.« Så tog Dalila nogle nye reb og bandt ham, og hun sagde til ham: »Filistrene er over dig, Samson!« Samtidig lå der folk på lur i kammeret. Men han sprængte rebene om sine arme, som om det var tråd.
Dalila sagde til Samson: »Du narrer mig stadigvæk og lyver for mig. Fortæl mig nu, hvordan man kan binde dig.« Han svarede: »Hvis du væver mine syv hårfletninger sammen med trenden og fæstner dem til væggen med pløkken, bliver jeg svag som ethvert andet menneske.« Så dyssede hun ham i søvn og vævede hans syv hårfletninger sammen med trenden og fæstnede dem til væggen med pløkken, og så sagde hun til ham: »Filistrene er over dig, Samson!« Han vågnede og rev både pløkken og trenden ud. Hun sagde til ham: »Hvordan kan du sige, at du elsker mig, når du ikke har tillid til mig. Nu har du narret mig tre gange og ikke fortalt mig, hvor du har dine vældige kræfter fra.« Sådan pinte og plagede hun ham hver dag med sine ord, så han til sidst blev dødtræt og fortalte hende sandheden: »Der er aldrig kommet en ragekniv på mit hoved, for jeg har lige fra moders liv været en Guds nasiræer,« sagde han. »Hvis mit hår bliver skåret af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som ethvert andet menneske.« Dalila var nu klar over, at han havde fortalt hende sandheden, og hun sendte bud efter filisterfyrsterne og sagde: »Kom, for denne gang har han fortalt mig sandheden.« Filisterfyrsterne kom op til hende, og de havde pengene med. Hun dyssede ham i søvn i sit skød, og hun tilkaldte en mand, som skar hans syv hårfletninger af. Fra da af var han uskadeliggjort og havde mistet sine kræfter. Så sagde hun: »Filistrene er over dig, Samson!« Han vågnede og tænkte: »Jeg skal nok slippe fra det og ryste mig fri ligesom de andre gange.« Han vidste nemlig ikke, at Herren havde forladt ham. Men filistrene greb ham og stak øjnene ud på ham og førte ham ned til Gaza, hvor de lagde ham i lænker, og i fængslet blev han sat til at dreje kværnen. Men hans hår, der var blevet skåret af, begyndte at vokse ud igen.”
Historien om Enkidu og Shamhat finder vi i Gilgamesh Eposet, det er den første tavle som jeg har hentet ud her, du kan finde hele eposet i linket.
“Enkidu den modige, magtfulde og lige så hård som krigsguden Ninurta. Hår dækkede hans krop, håret blev tykt på hovedet og hang ned til hans talje, som en kvindes hår.
Han strejfede rundt i vildmarken, nøgen, langt fra menneskenes byer, spiste græs med gazeller, og når han var tørstig drak han klart vand fra vandhullerne, knælende ved siden af antilopen og hjorten.
En dag så et menneske – en jæger – ham mens han drak med dyrene ved et vandhul.
Jægerens hjerte bankede, hans ansigt blev hvidt, hans ben rystede, han var følelsesløs af rædsel.
Det samme skete en anden dag og en tredje dag.
Frygten satte sig i hans mave, han kræfter forlod ham han så udmattet ud som en, der har været på en lang, hård rejse.
Han gik til sin far. “Far, jeg har set en vild mand ved vandhullet.
Han må være den stærkeste mand i verden, med muskler som sten. Jeg har set ham stikke af fra de hurtigste dyr. Han bor blandt dem, spiser græs med gazeller, og når han er tørstig drikker han det klare vand fra vandhullerne.
Jeg har ikke givet mig til syne – for jeg er bange.
Han fylder de huller, jeg har gravet. De fælder jeg har sat river han op, han befrier dyrene, så jeg fanger ikke noget. Mit levebrød er væk. “Søn, i Uruk bor der en mand Han hedder Gilgamesh. Han er konge i byen og den stærkeste mand i verden, siger de, med muskler som sten. Gå nu til Uruk,
gå til Gilgamesh, fortæl ham, hvad der skete, følg så hans råd. Han vil vide, hvad der skal gøres.”
Han foretog rejsen, han stod foran Gilgamesh i midten af Uruk, han fortalte ham om den vilde mand.
Kongen sagde: “Gå til Ishtars tempel, spørg der efter den kvinde der hedder Shamhat, en af præstinderne, en tempelprostitueret, der giver sin krop til enhver mand, til ære for gudinden Ishtar.
Tag hende med ud i vildmarken.
Når dyrene drikker ved vandhullet, så sig til hende, at hun skal tage sin kappe af og ligge der
nøgen og klar, med benene spredt.
Den vilde mand vil nærme sig. Der skal hun bruge sin kærlighedskunst på ham.
Naturen vil gå sin gang, og så vil dyrene, der kendte ham i vildmarken blive forvirret og forlade ham for evigt.”
Jægeren finder Shamhat, Ishtars præstinde, og sammen dragger de ud i vildmarken.
I tre dage gik de. På den tredje dag nåede de vandhullet. Der ventede de. I to dage sad de, mens dyrene kom for at drikke det rene vand og gå igen. Tidligt om morgenen den tredje dag, kom Enkidu og knælede ned for at drikke vand sammen med antilopen og hjorten.
De kiggede forbløffede på. Manden var kæmpestor og smuk. Dybt i Shamhats lænd vågnede lysten. Hendes åndedrag blev heftige mens hun stirrede på dette urtidsvæsen.
“Se,” sagde jægeren, “der er han.
Brug du nu din kærlighedskunst. Tag din kappe af læg dig her nøgen, med spredte ben.
Væk hans begær, når han nærmer sig berør ham, ophids ham, brug hans åndedræt
forfør ham med dine kys, vis ham, hvad en kvinde er.
Så de dyr, der kender ham her i vildmarken bliver forvirret og vil forlade ham for evigt.”
Hun tog sin kjortel af og lå der nøgen, med spredte ben begyndte hun at røre ved sig selv.
Enkidu så hende og nærmede sig forsigtigt. Han snusede i luften. Han så på hendes krop.
Han nærmede sig, Shamhat berørte ham på låret, rørte ved hans penis og førte ham ind i hende.
Hun brugte sine kærlighedskunster, hun tog vejret fra ham forførte ham med sine kys, hun holdt intet tilbage og viste ham hvad en kvinde er. I syv dage havde han rejsning og elskede med hende, indtil han havde fået nok. Endelig rejste han sig og gik mod vandhullet for at slutte sig til dyrene igen.
Men gazellerne så ham og spredtes, antilopen og hjorten tog flugten. Han forsøgte at indhente dem, men hans krop var udmattet, hans livskraft var brugt, hans knæ rystede, han kunne ikke længere løbe
som et dyr, som han havde gjort før.
Han vendte tilbage til Shamhat, og imens han gik vidste han, i hans sind på en eller anden måde var blevet anderledes, han vidste ting nu, som et dyr ikke kan vide.
Enkidu satte sig ved Shamhats fødder.
Han så på hende, og han forstod alle de ord, hun talte til ham “Nu, Enkidu, ved du, hvad det er
at være sammen med en kvinde, at forene sig med hende.
Du er smuk, du er som en gud.
Hvorfor skulle du strejfe rundt i vildmarken og leve som et vildt dyr? Lad mig tage dig til Uruk med den store mur, til Ishtars tempel, til Gilgamesh palads, den mægtige konges palads, som i sin arrogance undertrykker folket, tramper på dem som en vild tyr.”
Hun afsluttede sin tale, Enkidu nikkede med hovedet.
Dybt i sit hjerte følte han noget røre sig, en længsel han aldrig havde kendt før, længslen efter en sand ven. Enkidu sagde, “Jeg går med dig Shamhat. Tag mig med til Uruk med den store mur, til Ishtars tempel,
til den mægtige konge Gilgamesh og hans palads.
Jeg vil udfordre ham. Jeg vil råbe op i hans ansigt: ”jeg er den mægtigste”! Jeg er manden hvem kan få verden til at skælve! Jeg er suveræn, enestående!’
“Kom,” sagde Shamhat, “lad os drage til Uruk, Jeg vil føre dig til Gilgamesh, den mægtige konge.
Du skal se den store by med dens massive mur, du skal se de unge mænd klædt i deres pragt, i det fineste hør og broderet uld, farvestrålende, med frynsede sjaler og brede bælter.
Hver dag i Uruk er en fest, med folk, der synger og danser i gaderne, musikere, der spiller deres lyrer og trommer, de dejligeste præstinder der står foran Ishtars tempel, sludrer og griner, gennemskyllet af seksuel glæde, og klar til at tjene til mænds fornøjelse, til ære for gudinden, så selv gamle mænd bliver vækket i deres senge.
Du, der stadig er så uvidende om livet, Jeg vil vise dig Gilgamesh, den mægtige Konge, helten der er bestemt til både glæde og sorg.
Du vil stå foran ham og se med undren, hvor smuk og hvor viril han er, hvordan hans krop pulserer med erotisk kraft.
Han er endnu højere og stærkere end dig – så fuld af livskraft, at han ikke behøver søvn.
Enkidu, læg din aggression til side Shamash, solguden, elsker ham og hans sind han er blevet ophøjet af guden Anu, gudernes fader, gjort til noget stort af Enlil, jordens gud, og af Ea/Enki, guden for vand og visdom.
Selv før du kom ned fra højlandet, kom du til Gilgamesh i en drøm.”
Så hun fortalte Enkidu, hvad hun havde hørt. “Han gik til sin mor, gudinden Ninsun, og bad hende tyde drømmen.
Jeg så en lysende stjerne, den skød på tværs af morgenhimlen, den faldt for mine fødder og lå foran mig som en kæmpe kampesten.
Jeg prøvede at løfte den, men den var for tung, jeg forsøgte at flytte den, men den ville ikke rokke sig.
En flok mennesker samlede sig omkring mig, folket i Uruk kæmpede for en plads for at se det, som var det en lille baby kyssede de dens fødder.
Denne kampesten, denne stjerne, der var faldet til jorden – tog jeg i mine arme, jeg omfavnede og kærtegnede den på sådan en måde en mand kærtegner sin kone.
Så tog jeg den og lagde den foran dig. Du fortalte mig at det var min dobbeltgænger, mit andet jeg«.
Gilgameshs mor, Lady Ninsun, den kloge, den alvidende. sagde til sin søn: Kæreste barn, denne klare stjerne fra himlen, denne enorme kampesten, som du ikke kunne løfte – det er en kær ven, en mægtig helt.
Du vil tage ham i dine arme, omfavne og kærtegne ham på den måde en mand kærtegner sin kone.
Han vil være din dobbeltgænger, dit andet jeg, en mand, som er loyal, som vil stå ved din side gennem de største farer.
Snart vil du møde ham, dit hjertes følgesvend. Det har din drøm sagt. ”Gilgamesh sagde: “Må drømmen gå i opfyldelse.
Må den sande ven dukke op, den sande følgesvend, som gennem enhver fare vil stå ved min side.’ Da Shamhat var færdig med at tale, vendte Enkidu sig mod hende, og de elskede igen.”
De græske guder i den korte fortælling der ender ud med Hades, Poseidon og Zeus der deler verden mellem sig.
Den første gud Kaos opstår spontant af intet, den gud har intet køn men får en del børn, blandt andet Gaia og Uranus der danner par og får en del børn blandt andet Kronos og Rhea der ligeledes danner par og får mange børn blandt andet Hades, Poseidon og Zeus, der som nævnt deler alt imellem sig.
Så er der lige Poseidon, den Græske gud for havet, det har simpelthen ikke været muligt at finde en historie der skulle kunne minde om bare én af de to netop nævnte.
Her er tre link til lidt viden om Poseidon:
1. Den Store Danske lexdk
2. Wikipedia
3. Ribe Katedralskole