Der findes mange historier om kæmper, ude i den store verden. Nogle var glubske menneskeædende, andre hjælpsomme og omsorgsfulde. En speciel version af historierne om kæmperne er dem om kykloperne, som vi nok bedst kender fra den græske mytologi, De var specielle på den måde, at de bare havde ét øje lige midt i panden, ‘kyklop’ betyder ‘cirkeløje’. I de græske fortællinger er de afskyelige og udannede, de havde ikke strukturerede samfund, havde ikke fællesskaber og levede uden et styre, det kunne grækerne ikke lide, de ville have styr på tingene. Kykloperne var uciviliserede uhyggelige og ubehagelige. Ifølge nogle mytologiske historier var de børn af gudinden Gaia (Jorden), og himmelen selv (Uranus).

Spredt ud over Italien i kysthulerne og de græske øer har man fundet fossile kranier af dværglefanter, de har højst sandsynligt været inspirationen til de enøjede kykloper i oldtidens græske mytologi.

Under Pleistocæn-istiden indtil for cirka 12.000 til 10.000 år siden, opstod der landbroer, som gjorde det muligt for dyr, blandt andet elefanter at flytte til nye øer for at undslippe rovdyr, eller finde nye fødekilder. Da havniveauet igen steg omkring Middelhavet, blev elefanterne fanget hvor de var og måtte konkurrere om begrænset føde, hvilket førte til den gældende ø-reglen, hvor pattedyr enten vil skrumpe eller vokse sig større afhængigt af tilgængeligheden af ressourcer i deres miljø.

De isolerede elefanter udviklede sig forskelligt afhængigt af den ø, de befandt sig på. Dem på Cypern blev cirka 1,82 meter høje og vejede cirka 200 kg, og var dermed næsten dobbelt så store som dem, der findes på Sicilien og Malta, men kun cirka 2% af de elefanter vi kender i dag, de vejer omkring 10.000 kg med en højde på omkring 3,2 meter, de løber alligevel let 40 km/t. Mennesker ankom til øerne for omkring 11.000 år siden, det medførte overjagt og udryddelse af de elefanter inden for få århundrede.

Da romerne og grækerne kom til middelhavsøerne, var der kun kranier, de var dobbelt så store som dem, der tilhørte mennesker, og disse massive kranier havde et enkelt hul i panden, som grækerne og romerne fejlagtigt troede var et øjenhul. Men egentligt var det der snabelen hang fast på elefanten.

Imidlertid tyder nogle arkæologiske fund på, at de enøjede væsner ikke er plukket totalt ud af ingenting, der findes kranier derude med kun én øjenhule, om der kun har været et øje eller om der har siddet to meget tæt kan ikke ses på kranierne, men vi har jo lov at fantasere lige hvad vi vil!

Texas (USA) chokerede videnskabsmænd over hele verden. Det faktum, at palæontologerne Victor Pacheco og Martin Fried under en ferie i Big Bant Cantry besluttede at kombinere forretning med fornøjelse og undersøgte en af hulerne, hvor de fandt resterne af et væsen, der var omkring 2,5 meter højt og vejede omkring 150 kg, hvis kranium i midten af panden var kun den ene øjenhule. Knoglerne er omkring 10 tusind år gamle. Ifølge skelettet var videnskabsmænd i stand til at genskabe væsenets udseende. Det er værd at bemærke, at dets udseende helt passer til beskrivelsen af mytiske Cyclops.