Ja det er den svære, for hvor skal man starte i en verden hvor alle føler sig krænket?
Biblen der jo er vores kulturelle ophav, har følgende tanker.

Lige der hvor gud satte de første mennesker i Edens have, sagde han:
Første Mosebog 1:29, 30 “Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.  Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete.”
Det var oprindeligt meningen, at mennesker skulle leve vegetarisk

Lige der hvor menneskene trådte ud af arken efter vandfloden, sagde gud:
Første Mosebog 9:3-5 Alt, hvad der rører sig og lever, skal I have til føde. Jeg giver jer det alt sammen, ligesom jeg gav jer de grønne planter.  Men kød med liv i, med blod i, må I ikke spise.  Og jeres eget blod vil jeg kræve hævn for; af ethvert dyr vil jeg kræve hævn for det, og af ethvert menneske vil jeg kræve hævn for et menneskes liv.

Det betød ikke alverden for Noa at der skete en ændring i det tilladte fødevare arsenal, han havde i 600 år levet vegetarisk efter de gældende regler, arkæologiske udgravninger fortæller at sammensætningen af føde efter vandfloden var 80% vegetabilsk og 20% kød. Først da størstedelen af den daværende menneskehed fulgte Nimrod til ‘Sinear’ cirka 300 år efter vandfloden, skete der en forandring, igen arkæologien fortæller de spiste 80% kød og blot 20% grønt. Det blev den nye standard.
Ordene “Men kød med liv i, med blod i, må I ikke spise. “ Blev ikke taget så alvorligt, det var ikke et ‘must’ at blodet løb af kødet.

Det faktum fik betydning for en lille flok Israelitter cirka omkring 600 til 540 f.vt. Daniel og hans tre venner Hananja, Mishael og Azarja, bemærk hvordan Hebraiske navne bringer deres gud ind, endelserne ‘ja’ og ‘el’ er henholdsvis en forkortelse af gudsnavnet ‘Jah’ eller ‘Jahve’, og ‘el’ en forkortelse af ordet ‘Elohim’ der betyder gud.
De navne gik ikke an i Babylon, Daniel skriver, ifølge bibelselskabets nyeste oversættelse, autoriseret af Hendes majestæt Dronning Margrethe den II:

Daniel og hans tre venner i babylonerkongen Nebukadnesars tjeneste

Daniel 1:1-7
I Judas konge Jojakims tredje regeringsår drog babylonerkongen Nebukadnesar mod Jerusalem og belejrede den.  Herren gav Judas konge Jojakim i hans magt, sammen med en del af karrene fra Guds hus, og han førte dem med til landet Sinear til sin guds hus. Karrene anbragte han i sin guds skatkammer.
Kongen befalede sin hofchef, Ashpenaz, at udvælge nogle israelitter, dels fra kongeslægten, dels fra de fornemme familier,  unge mænd uden legemsfejl, smukke, med indsigt i al slags visdom, med kundskab og forstand og med evner til at gøre tjeneste i kongens palads. Dem skulle han undervise i kaldæernes skrift og sprog.  Kongen ville dagligt tildele dem mad og vin fra det kongelige taffel. De skulle oplæres i løbet af tre år, og derefter skulle de træde i kongens tjeneste.  Blandt dem var judæerne Daniel, Hananja, Mishael og Azarja.  Dem gav hofchefen nye navne: Daniel gav han navnet Beltshassar, Hananja navnet Shadrak, Mishael navnet Meshak og Azarja navnet Abed-Nego.

Med hensyn til maden var Daniel bange for at de gamle traditioner for jagt og tilberedning af kød som fødevare, ikke fulgte de regler Moses havde opstillet, men videreførte Nimrods lemfældige forhold til jagt, derfor beder han om specialbehandling for ham og hans tre venner,
Daniel 1:8-20
“Daniel satte sig for, at han ikke ville være uren ved mad og vin fra det kongelige taffel, og han bad hofchefen om, at han måtte undgå at blive uren.  Gud lod Daniel finde velvilje og barmhjertighed hos hofchefen,  men hofchefen sagde til Daniel: »Jeg frygter, at min herre kongen, som har tildelt jer mad og drikke, vil synes, at I ser dårligere ud end de andre unge mænd på jeres alder. Så bringer I mit liv i fare hos kongen.«  Men Daniel sagde til den tilsynsmand, som hofchefen havde sat over Daniel, Hananja, Mishael og Azarja:  »Sæt dine tjenere på en prøve! I ti dage skal vi kun have grønsager at spise og vand at drikke;  derpå skal du sammenligne vores udseende med de unge mænd, der får deres mad fra det kongelige taffel. Så kan du gøre med os, efter hvad du får at se, herre.«  Han føjede dem og lod dem komme på prøve i ti dage.  Da de ti dage var gået, så de bedre ud og var mere velnærede end alle de unge mænd, der fik deres mad fra det kongelige taffel.  Så holdt tilsynsmanden op med at bringe dem mad og vin fra taflet og gav dem grønsager i stedet for.  Gud gav disse fire unge mænd forstand og indsigt i al slags skrift og visdom. Og Daniel forstod sig på alle slags syner og drømme.

Da nu den tid var gået, som kongen havde fastsat, førte hofchefen de unge mænd frem for Nebukadnesar.  Kongen talte med dem, og blandt dem alle fandtes der ingen som Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. Så trådte de i kongens tjeneste.  Hver gang kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, opdagede han, at de var ti gange så dygtige som samtlige mirakelmagere og besværgere i hele hans kongerige.”

For fortidens jøder var grønt essentielt, deres gamle mytologiske bøger, hvoraf nogle få endte i Biblen, handlede meget om at faste og spise grønt.
Alle andre mytologier i verden har Sumerisk oprindelse, så det er egentligt Nimrods idéer der lever videre i dem, også den del med at spise kød.