Camazotz eller Camazot er en relativt ukendt karakter fra Maya-mytologien. Den gamle maya-gud betragtes som den morderiske flagermusgud.
Der findes forskellige repræsentationer af Camazotz på museet i Copán i Honduras, beskrivelser af ham kan også udledes i et flere af mayaernes-kodeskrifter.
Den gamle gud blev betragtet som en mester i mysterier om liv og død.
Camazotz kommer fra to gamle Maya ord ‘Came’, som betyder “død”, og sotz’, som reelt set er en “flagermus”, så altså ‘dødsflagermusen.
Tilbedelsen af Camazotz kan spores helt tilbage til omkring år 200 f.vt. og menes at have startet blandt Zapotekerne i Oaxaca, Mexico, hvor de tilbad et antropomorfisk monster, der var liget af en mand med hovedet fra en flagermus.
Flagermusen var forbundet med nat, død og ofring.
Camazots fandt til sidst sin plads blandt quichens pantheon, en maya-stamme, der levede i junglen i det nuværende Guatemala og Honduras.
Mayaerne identificerede hurtigt flagermusguden med deres gud Zotzilaha Chamalcan, som er en ildgud.
Nogle forskere mener, at myten omkring Camazotzs går langt ud over det gamle Maya rige, da vi finder historier om lignende væsener spredte ud over Guatemala og så langt væk som til Brasilien.

Popol Vuh er Mayaernes hellige skrift og Camazotz er selvfølgelig med i den, Popol Vuh er skabelsen og beskrivelsen af gudeverdenen samt beskrivelsen af menneskets plads i verden. Popol Vuh, er skriftet om samfundets råd, en samling af mytiske, legendariske og historiske fortællinger om Mayafolket, der nu bor i det moderne Guatemala.
Hvis vi tager et kig på Popol Vuh, finder vi beskrivelser af denne mytiske gud.
Bogen, af stor historisk og åndelig værdi, er blevet kaldt hellig skrift eller simpel og ret Mayaernes Bibel.
I Popol Vuh var Camazotz et almindeligt navn, der refererede til de flagermuslignende monstre, som Maya-tvillingheltene Hunahpú og Ixbalanque stødte på under deres prøvelser i Xibalbás underverden.

Mayaerne havde nogle hesteskoformede templer, det har vist sig, at de var dedikeret til tilbedelsen af flagermusguden.
Altrene der var af rent guld og altid orienteret mod øst.
Man mente, at flagermusguden havde magten til at helbrede enhver sygdom, men også magten til at klippe den guddommelige livstråd, den der forener kroppen med sjælen.
Præsterne påkaldte flagermusguden, når de bad om sundhed og helbredelse.

Et af de mast fantastiske monumenter fra Mayaernes storhedstid er pyramiden med navnet ‘Chicken Itza’, der ligger på Yucatán halvøen ud mod den Mexicanske golf, for omkring 66 millioner år siden styrtede en så stor asteroide ned på Yucatán-halvøen i Mexico, at det skabte en masseudryddelse. Den dræbte 76 procent af alle arter på jorden – heriblandt dinosaurerne. Krateret hedder Chicxulub det er et gammelt nedslagskrater, halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen. Centrum findes omtrent dér, hvor byen Chicxulub ligger. 

Der er mange historier associeret med den pyramide, for eksempel i 1517 da Francisco Hernandez de Cordoba med de Spanske Conquistadors, kom til Chicken Itza, da var Mayaerne lige blevet færdige med en restaurering af pyramiden, Hernandez historie fortæller at gennem den ugelange genindvielse af templet, blev der bragt 80.000 menneske ofre til guderne for at lade verden bestå endnu en periode. Efterfølgende forskning har vist, at det nok er overdrevet, men et udsagn der kom på grund af den hårdhændede måde Conquistadors kom frem på, var de nødt til at male et billede af meget vildskab og dødsorienteret livsholdning omkring Mayaerne. Så muligvis var det ikke helt så voldsomt som først beskrevet.

Chicken Itza er bygget på den måde at der ved to lejligheder over året er en ganske særlig oplevelse, det er ved forårs og efterårs jævndøgn. på den ene side af pyramiden er de for enden af den stejle trappe 2 slangehoveder, præcis ved jævndøgn kan man se slangen bugte sig ned af pyramiden, det er helt fantastisk/magisk, du kan se det her på en YouTube video. Bare 2 gange om året, alle andre dage repræsentere den bare de samme data.