Det helt præcise svar er, ved kirkekoncilet i Laodikea der foregik mellem år 343 og 381, det var blevet bestemt at engletilbedelse skulle være forbudt. Den kristne kirke som statsreligion for Romerriget var blevet oprettet 18 år forinden i år 325, med det forsvandt alt hvad der havde med kristendom at gøre. Romerne havde i deres forhenværende mytologiske verden masser af guder, de blev med kristnificeringen til én gud og mange engle. Senere da man erfarede at det ikke ændrede sig med et forbud, begyndte den daværende katolske kirke, at indsætte helgener, så det var reelt tilbage til den oprindelige mytologi.
Laodikea ved Lycus var en rig oldtidsby i Lilleasien, nu Tyrkiet, ved floden Lycus. Det var beliggende i de hellenistiske regioner Caria og Lydia, som senere blev til den romerske provins Phrygia Pacatiana. Det er nu beliggende nær den moderne by Denizli i Tyrkiet.
Abrahamitiske religioner er en fællesbetegnelse for en række religioner med ophav i gammel, semitisk monoteistisk tradition, primært jødedom, kristendom og islam. De kaldes sådan, fordi de sporer deres tradition tilbage til patriarken Abraham. Mindre hyppigt nævnt er bahá’í, druserne og rastafarianismen, men også disse inkluderer Abraham blandt deres åndelige forfædre. Også mandæismen og sikhismen nævnes undertiden på grund af et vist idéfællesskab eller slægtskab med henholdsvis den jødiske og islamiske tradition, men de regnes ikke for abrahamitiske i egentlig forstand, da de lånte elementer ikke inkluderer Abraham-fortællingerne.
Engle er noget vi kender til fordi den kristne verden opstod med Kristus, Jesus, der kom fra den Jødiske verdensopfattelse. Jøderne eller som de rettelig hed der tilbage i tiden, Israelitter, som efterkommere af Israel, Jacob, barnebarn af Abraham. Alle andre religioner end de der stammer fra andre end den Abrahamiske, kender ikke til engle. De har derimod guder, halvguder, differentieret på en skala fra 1 til 5, for eksempel 2/3 gud, og mennesker, men igen det er tre grupper så idegrundlaget er et og samme.
Hvis man læser i Bibelen, vil man opdage, at Abraham fik besøg af engle som han beværtede med en fedekalv, han anede ikk det var engle, for de så ud ligesom alle andre mennesker.
Manoa, Samsons far, og for den sags skyld også Samsons mor, fik besøg af en engel, men de vidste ikke det var en engel, for han/den lignede bare et menneske.
Da Jesus blev født, kom en Herrens engel, Gabriel, til hyrderne på marken, de blev grebet af frygt på grund af stråleglansen, men de kendte ikke at det var en engel.
Forbudet mod at tilbede engle skulle forklares og videreformidles, det blev gjort på kirkeligvis ved at afbilde engle med vinger. Engel er en afledning af det græske ord ‘Angelo‘, det betyder slet og ret ‘budbringer’ og det er hvad de er, blandt andet, så som skarprettere, befrier, sendebud med meget mere.
Når nu de skulle gennem universet og lande på jorden med vigtige budskaber, havde de behov for vinger for at rejse frem og tilbage, eller det er den vision der menes vi skal have.
Forståeligt nok kan vi ikke have at engle bare ligner os og ikke kan skelnes. Men engle i fortiden kendte ikke til vores kvaler så de optrådte blot naturligt, derfor er vi nødt til at acceptere at engle ikke altid optræder med vinger, eller som små fede børn, eller som kvinder, det er slet ikke biblens version.
Det er præcis det der gik galt i mytologierne som endeløst handler om guder, halvguder og mennesker der interagerer. I den nordiske gudeverden møder vi Odin og Thor med hans veltalende broder Balder, og søskende Freja og Frej og halvguden Loke. Babylonierne/Sumerne havde Anu hvis sønner Enki og Enlil var fuldt ud guder, deres Gilgamesh epos hvor hovedpersonen er 2/3 gud og 1/3 menneske, mor var gud og far var menneske.
Ingen af dem kom nogen sinde med vinger, til gengæld er det meget oppe i tiden at tale om, at det er dem der rejser i UFO’er.