De Faldne Engle; Vogterne; Iagttagerne; Aliens; Visdomsbringerne; Astronauter fra Fortiden; Dæmonerne; Anunaki; De Civiliserende Fremmede; GudeSønnerne; Dommerne; Herskerne; Atlanterne.

Vi har en talemåde i Danmark; ‘Kært Barn Har Mange Navne’, det gælder tilsyneladende også for ‘Afskyelige Væsner Vi Helst Er Foruden’.

Der har i en årrække været en strømning i den litterære verden, hvor der skrives om højintelligente væsners interferering med mennesker på forskellig vis, Erich Von Däniken, Graham Hancock, Willam Bramley, Michael Tellinger, H. S. Bellamy, Zecharia Sitchen, Andrew Collins med mange flere, har beskrevet en intelligente væsners interaktion med mennesker, på en civiliserende måde, de har hjulpet med samfundsstrukturer, byggeri, dyrkning af afgrøder, indført matematik, astronomi, kendskab til roddeling, metaller smedning og meget meget andet. Det er blevet så populært at der er TV-serier der udelukkende drager rundt i verden og viser fantastiske ting som fortiden har bragt på en måde vi end ikke er i stand til i dag.

Platon skrev om fordums stolte rige ‘Atlantis’, med de fantastiske indbyggere ‘Atlanterne’, så hver gang der opdages en bygning eller skulptur under vand, skrives der artikler om at det kunne være det sunkne Atlantis, senest har jeg læst to artikler om Atlantis fundet på begge sider af Mexico, i byer der begge havde pyramider, de to byer ligner hinanden så meget man kunne tro det var den samme!

Jeg finder det interessant, at når Platon skriver om Atlantis, så er det sandheden, så har det eksisteret. Når biblen siger at en hel verden blev oversvømmet i en vandflod, så er det fabler og historier, noget vi ikke skal regne med er troværdigt! Det til trods for, at det højeste punkt på jorden, Everest, er kalksten, en bjergart der kun dannes under vand. De der har været der siger de finder marine fossiler deroppe. Ved Grand Canyon beskriver turguider de marine fossiler de finder og viser frem for deres besøgende. Men vandflod må ikke være.

Når jeg læser de gamle skrifter, og sagnene fra kloden rundt, er der tusindvis af beretninger om en global oversvømmelse, men det må ikke være, hvis videnskaben skal bestemme.

Vi finder historier om de Faldne Engle her:

1 1. Mosebog 6:1-4
Da menneskene begyndte at blive talrige på jorden og fik døtre,  så gudssønnerne, at menneskedøtrene var smukke. Blandt dem tog de sig alle de koner, de havde lyst til. Dengang gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med dem – men også siden hen – var der kæmper på jorden. Det er heltene, navnkundige mænd fra ældgamle dage.

2 Jashers Bog 4:18.
Deres dommere og herskere gik til menneskedøtrene og tog sig hustruerne med magt, de tog dem fra deres mænd efter hvem de selv valgte, og menneskesønnerne tog i de dage fra jordens kvæg, markens dyr og luftens fugle, for at fortære dem.  Dommerne underviste menneskene i miksningen af ​​dyr af den ene art med den anden, og mennesker med dyr, for derved at provokere YHWH; og Gud så hele jorden, at den var fordærvet, for alt kød havde fordærvet deres vej på jorden, alle mennesker og alle dyr.  19. Og YHWH sagde: Jeg vil udslette dem, menneskene som jeg skabte, fra jordens overflade, ja fra mennesker til luftens fugle, sammen med kvæg og dyr, der er på marken, for jeg fortryder at jeg har skabt dem. 

3 Jubilæumsbogen 5.
Det skete, da menneskenes børn begyndte at formere sig på jordens overflade, og der blev født dem døtre, at Guds engle så dem på et bestemt år i dette jubelår, at de var smukke at se på; og de tog sig Hustruer af alle, som de udvalgte, og de fødte dem Sønner, og de var Jætter (Kæmperne, Biblens Nefelim).

Lovløsheden voksede på jorden, og alt kød fordærvede dens vej, både mennesker og kvæg og dyr og fugle og alt, hvad der går på jorden – alle fordærvede de deres veje og deres orden, og de begyndte at fortære hinanden, og lovløsheden voksede på jorden og enhver fantasi i alle menneskers tanker var således ond bestandig.

Gud så på jorden, og se, den var fordærvet, og alt kød havde fordærvet dens orden, og alle, som var på jorden, havde gjort al slags ondskab for hans øjne.

Han sagde, at han ville ødelægge mennesket og alt kød på jordens overflade, som han havde skabt.

Men Noa fandt nåde for Herrens øjne.

Mod englene, som han havde sendt på jorden, blev han overmåde vred, og han gav befaling om at udrydde dem fra hele deres herredømme, og han bad os om at binde dem i jordens dyb, og se, de er bundet i midt imellem dem og er (holdes) adskilt.

Imod deres sønner udgik en befaling fra hans ansigt om, at de skulle slås med sværd og fjernes fra under himlen.

Han sagde: “Min ånd skal ikke altid forblive på mennesket; for også de er kød, og deres dage skal være hundrede og tyve år«.

Han sendte sit sværd ind i deres midte, for at hver skulle dræbe sin næste, og de begyndte at dræbe hinanden, indtil de alle faldt for sværdet og blev ødelagt på jorden.

Deres fædre var vidner om deres ødelæggelse, og efter dette blev de bundet i jordens dyb, indtil den store fordømmelses dag, hvor dommen bliver fuldbyrdet over dem alle, som før har fordærvet deres veje og deres gerninger foran Herren.

Han ødelagde alle fra deres Steder, og der blev ikke noget tilbage en af dem, som han ikke dømte efter al deres Ondskab.

Han skabte for alle sine gerninger en ny og retfærdig natur, så de ikke skulle synde i deres natur til evig tid, men altid være retfærdige, hver i sin art.

Alles dom er forordnet og skrevet på de himmelske tavler i retfærdighed – ja, (dommen over) alle, som viger fra den vej, som er bestemt for dem at vandre på; og dersom de ikke vandrer i den, er der nedskrevet Dom for enhver Skabning og for enhver Slags.

Der er intet i himlen eller på jorden, eller i lys eller i mørke, eller i Dødsriget eller i dybet eller i mørkets sted (som ikke dømmes); og alle deres domme er ordineret og skrevet og indgraveret.

Med hensyn til alle vil han dømme, den store efter sin storhed og den lille efter sin lidenhed og hver efter sin måde.

Han er ikke en, der vil se på personen (af nogen), og han er heller ikke den, der vil modtage gaver, hvis han siger, at han vil fuldbyrde dom over enhver; hvis man gav alt, hvad der er på jorden, vil han ikke se på gaver eller personen (af nogen), ej heller tage imod noget fra hans hænder, for han er en retfærdig dommer.

Hvad angår alle dem, der fordærvede deres veje og deres tanker før syndfloden, ingen blev accepteret, bortset fra Noas alene; for hans Person blev antaget på hans Sønners Vegne, som (Gud) frelste fra Vandflodens Vande for hans Skyld; for hans Hjerte var retfærdigt på alle hans Veje, som det var befalet om ham, og han var ikke afveget fra noget, som var ham bestemt.

Herren sagde, at han ville ødelægge alt, hvad der var på jorden, både mennesker og kvæg, og dyr og luftens fugle og det, der rører sig på jorden. Og han befalede Noa at lave ham en Ark, for at han kunne redde sig selv fra Vandfloden.

Noa lavede arken i alle henseender, som Gud befalede ham, og han gik ind i Arken med alt, hvad vi bragte til ham, og Herren lukkede den udefra den syttende Aften.

Herren åbnede himlens syv flodlejer,

og fontænerne til det store dybs kilder, syv mundinger i antal.

Sluserne begyndte at hælde vand ned fra himlen fyrre dage og fyrre nætter,

Dybets Kilder sendte også Vand op, indtil hele Verden var fuld af Vand.

Vandet steg op over jorden.

Historien går, at Semjaza de 200 faldne engles leder, begærede Isthar, hun narrede han til at røbe Guds usigelige navn, det brugte hun til at stige op på himmelen hvorved hun undgik at blive voldeligt forulempet af Semjaza. Isthar transformeredes derefter det de 7 stjerner der er Pleiaderne.

Enoks bog beskriver nøje hvad Vogterne, de faldne engle gjorde her på jorden, vi læser:
Enok 6

KAP. 6.
Det skete, efter at Menneskenes Børn var blevet mange i de Dage, blev de fødte smukke og smukke Døtre. 2. Og englene, himlenes sønner, så og begærede dem og sagde til hinanden: “Se, vi vil vælge os hustruer blandt menneskenes børn og avle os børn.” 3. Og Semjâzâ, som var deres leder, sagde til dem: “Jeg frygter, at I måske ikke vil være villige til at gøre denne gerning, og jeg alene skal lide for denne store synd.” 4. Da svarede alle ham og sagde: “Vi vil alle sværge en ed og binde os indbyrdes med en forbandelse, at vi ikke vil opgive denne plan, men vil gøre denne plan til en gerning.” 5. Da svor de alle sammen og bandt sig med en forbandelse; og tilsammen var de to hundrede. 6. Og de steg ned til Ardîs, som er toppen af ​​Hermon-bjerget; og de kaldte det Hermon-bjerget, fordi de havde svoret på det og bundet sig selv af en forbandelse. 7. Og disse er navnene på deres ledere: Semjâzâ, som var deres leder, Urâkibarâmêêl, Akibêêl, Tâmiêl, Râmuêl, Dânêl, Ezêqêêl, Sarâqujâl, Asâêl, Armers, Batraal, Anânî, Zaqêvlê, Tur,êl, Samsâl, Samsâl, Sam Arâzjâl. 8. Disse er lederne af de to hundrede engle, og de andre var alle sammen med dem. 
KAP. 7. 
Og de tog til sig hustruer, og hver udvalgte sig en, og de begyndte at gå ind til dem og blandede sig med dem og lærte dem amuletter og konstallationer, og gjorde dem bekendt med skæring af rødder og plantning af skov. 2. Og de blev gravide og fødte store jætter, hvis vækst var tre tusinde alen. 3. Disse fortærede alle menneskehedens kunne frembringe, indtil menneskene ikke var i stand til at opretholde sig selv længere. 4. Da vendte kæmperne sig mod menneskene for at fortære dem. 5. Og de begyndte at synde mod Fuglene og Dyrene og mod Kryb og Fiskene, ved at de fortærede deres Kød og drak deres blod. 6. Da klagede hele jorden over den uretfærdighed. 
KAP. 8. 
Azâzêl lærte menneskeheden at lave sværd og knive og skjolde og skjolde og lærte dem at se, hvad der var bag dem, og deres kunstværker: armbånd og ornamenter, og brugen af farver til forskønnelse af øjenbryn, og amuletter og armbånd med udsøgte sten, alle farvestoffer og jordens metaller. 2. Og der var stor ugudelighed og megen utugt, og de syndede, og alle deres veje var fordærvede. 3. Amêzârâk underviste alle tryllekunstnerne og rodskærerne, Armârôs i at løsne besværgelserne, Baraq’âl astrologerne, Kôkâbêl tegnene, og Temêl underviste i astrologi, og Asrâdêl underviste i månens gang. 4. Og under menneskehedens ødelæggelse råbte de højt, og deres stemmer nåede himlen.
Enok 69
Navnene på de engle:
2. Den første af dem er Semjâzâ, den anden Arestîqîfâ, den tredje Armên, den fjerde Kakabâêl, den femte Turêl, den sjette, Rûmjâl, den syvende Dânêl, den ottende Nûqaêl, den niende Barâqêl, den tiende Azâzêl, den ellevte Armers, den tolvte Batartelenâl, den fjerde Basârteenâl, den fjerde Anânêl, den femtende Turjâl, den sekstende Simâpîsîêl, den syttende Jetarêl, den attende Tûmâêl, den nittende Tarêl, den tyvende Rûmâêl, den enogtyvende Izêzêl. 
3. Og disse er englenes hoveder og deres høvdinges navne over hundrede og høvdinge over halvtredsindstyve og høvdinge over ti. 
4. Navnet på den første Jequûn; han er den, som har ført alle de hellige Engles Børn vild, og som har ført dem ned paa Jorden og ført dem vild gennem Menneskenes Døtre. 
5. Og den anden hedder Asbeêl; han er den, der har lært de hellige engles børn den onde plan og har ført dem vild for at ødelægge deres kroppe sammen med menneskedøtrene. 
6. Og den tredje hedder Gâdreêl; han er den, der har lært menneskenes børn alle dødens slag og ført Eva på vildspor og vist menneskenes børn dødens redskaber, skjoldet og skjoldet og sværdet til kamp, ​​og alle dødens redskaber for menneskenes børn. 
7. Og fra hans hånd er de kommet over dem, der bor på jorden, fra den tid til evighed, 
8. Og den fjerde kaldes Pênêmû; han har lært menneskenes børn det bitre og søde og lært dem alle deres visdoms hemmeligheder. 
9. Han lærte mænd at skrive med blæk og papir (GTR), og derved syndede mange fra evighed og til evighed og op til denne dag. 
10. For mænd var ikke født til det formål, at de således skulle styrke deres troskab med en kuglepen (GTR) og med blæk. 
11. For mennesket er ikke skabt anderledes end englene, for at de skulle forblive retfærdige og rene, og døden, som ødelægger alle ting, ville ikke have rørt dem, men derved er deres kundskab ødelagt, og ved denne kraft fortærer den mig.
12. Og den femte hedder Kasdejâ; han har lært menneskenes sønner alle åndernes og dæmonernes onde prygl, fødslens slag i livmoderen, at det [dvs. fødslen] faldet, og sjælens slag, slangens bid og de slag, der finder sted ved middagstid, sønnen af ​​slangen, hvis navn er Tabâ’t. 
13. Og dette er antallet af Kesbeêl, som viste edens hoved for de hellige, da han boede højt i herlighed; og hans navn er Bêqâ. 
14. Og denne sagde til den hellige Mikael, at han skulde vise dem det hemmelige Navn, at de kunde se det hemmelige Navn, og at de kunde nævne dette Navn i Eden, og de skulde skælve for det Navn og Eden, de som viste menneskenes børn alt, hvad der er hemmeligt. 
15. Og dette er kraften i den ed, for den er mægtig og stærk, og han lagde denne ed Akâe’ i hænderne på den hellige Mikael. 
16. Og dette er denne eds hemmeligheder, og de blev styrket ved hans ed, og himlen blev suspenderet, før jorden blev til, og til evighed. 
17. Og ved den blev jorden grundlagt på vandet, og fra bjergenes hemmelige steder kommer skønne vande for de levende, fra verdens skabelse til evighed. 
18. Og ved den ed blev havet skabt, og som dets grundvold lagde han sand til det for vredens tid, og det tør ikke gå over fra verdens skabelse og til evighed. 
19. Og ved den ed blev dybet styrket og står og flytter sig ikke fra deres steder, fra evighed og til evighed. 
20. Og ved den ed fuldende solen og månen deres gang og afviger ikke fra deres befalinger fra evighed og til evighed. 
21. Og ved den ed fuldende stjernerne deres løb, og han kalder deres navne, og de svarer ham fra evighed og til evighed. 
22. Og også vandets og vindenes ånder, og af alle zephyrerne og deres stier i overensstemmelse med alle åndernes foreninger. 
23. Og i den er lagrene for tordenens stemme og af lynets lys bevaret, og der er bevaret depoterne for hagl og rimfrost, og depoterne for tågen og depoterne for regnen. og af duggen. 
24. Og alle disse tror på og takker for Åndernes Herre og priser ham af al deres Magt, og deres Mad er al Taksigelse, og de takker og priser og ophøjer i Aandernes Herres Navn til alle. evighed. 
25. Og over dem er denne Ed stærk, og de bevares ved den, og deres Stier bevares, og Banerne ødelægges ikke. 
26. Og der var stor glæde blandt dem, og de velsignede og ærede og ophøjede, fordi Menneskesønnens navn var blevet åbenbaret for dem. 
27. Og han satte sig på sin herligheds trone, og summen af ​​dommen blev givet ham, Menneskesønnen, og han lader syndere forsvinde og udslette fra jordens overflade, og også dem, som har forledt jorden. 
28. De skal bindes med lænker og skal fængsles på ødelæggelsens forsamlingssted, og alt deres arbejde skal forsvinde fra jordens overflade. 
29. Og fra den Tid af vil der ikke være noget, som vil blive ødelagt, thi han, Menneskesønnen, er vist og sidder på sin Herligheds Trone, og al Ondskab vil forsvinde for hans Ansigt og drage bort; men det Menneskesøns Ord vil være stærkt for Åndernes Herre.