Dogon-folket er en folkegruppe som lever i den sydøstlige dele af Mali. De tæller omkring 300.000 mennesker og lever spredt ud over flere hundrede byer i klippesprækkerne i Bandiagara-klipperne, se billedet ovenfor.
Dogon-folket dyrker deres forfædre, og det er ikke så underligt for den type tilbedelse findes i rigtig mange afskygninger, spredt ud over jorden, i danmark er der for eksempel mange der mener at deres afdøde slægtninge bliver til stjerner som så holder øje med dem og hjælper dem gennem hverdagslivet.
Dogon-folker laver træfigurer som de ved en ceremoni indvier eller mere specifik, giver den afdødes ånd, sjæl eller hvad man nu skal kalde det, på den måde sikre de sig et medier hvorigennem de altid kan kommunikation med forfædrene. Figurerne forestiller så en specifik afdød forfader/moder. Deres religion er som oprindelige primitive naturreligioner, dem vi også kender som mytologier der jo er en blanding af guder og forfædre, samtidig er en del muslimer, og det er helt normalt i Afrika.
De tilbeder dobbeltstjernen Sirius eller mere korrekt guderne derfra, det har de gjort i tusinder af år, fordi deres Guder kom og besøgte dem de fortalte dem om deres hjem ved tribbelstjernen, den vi kender som Sirius, den mest lysende på den nordlige halvkugle, den kaldes også hundestjernen fordi den er en del af stjernebilledet ‘Store Hund’.
Vores videnskab har berigtiget det, så tidligt som i 1844 opdagede Friedrich Bessel, at stjernen bevægede sig ujævnt at det lignede den vibrerede hvilket tydede på at der var mere end én, men først i 1970 blev vi i stand til at fotografere dens pendant, som er en hvid dværg: Meget lille, faktisk mindre end vores jord, men med en stor densitet og så lyser den helt hvidt , præcis som dogons-folkets mundtlige overlevering har beskrevet den i årtusinder. Overleveringen beskriver imidlertid en tredje stjerne, som er i rotation med de to vi nu kender, Vi har ikke set den endnu, men astronomer siger, det ligner der er en ‘brun dværg‘ derude.
Sirius befinder sig 8,6 lysår væk fra jorden, deres viden er blevet bekræftet af den moderne vestlige astronomi, med undtagelse naturligvis af den tredje stjerne, det eneste vi ved er, at det ligner den er der. De har også en særlig viden viden om vores eget solsystem, en viden de har haft i tusindvis af år, til trods for, at Dogon-folket ikke har nogle tilgængelige teknologier der kan se længere end det blotte øje. For eksempel beskriver de, at der er måner omkring Jupiter, at jorden og planeterne kredser om solen og ikke omvendt. Hvor har de den viden fra? De svare selv, ‘det har vores guder fortalt os’!
Måske endnu mere overraskende er, at deres mundtlige tradition beskriver noget, som er svært at opfatte som andet end en beskrivelse af DNA. Min tanke er. at det kunne være bevægelsesmønstret for Sirius A og B.