Jesu fristelse i ørkenen
Mattæus evangeliet 4:1-11
Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:
Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.«
Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹ « Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.« Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ « Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.
Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.
Den sætning der er hentet fra Mattæus’ beretning om Jesu liv, det er en af de mest uhyggelige jeg nogensinde har set, læst og hørt!
For hvis Satan kan tilbyde Jesus det, ALLE VERDENS RIGER OG DERES HERLIGHED, hvem er det så der ejer det? Hvem er det der styrer verden?
Nu forstår jeg bedre hvorfor verden er så langt fra det jeg forventer af den. For set i de gamle bøger, er det indlysende at netop denne Satan og alle hans dæmonvenner, faldne engle med mere, de elsker når mennesker og andet kød lider, ihukommende tanken om da Jesus gav en flok dæmoner lov til at tage bolig i en flok grise, som de så straks forårsager at kaste sig ud over en klippekant for at dø i vandet.
Mattæus evangeliet 8:28-32
Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej. De råbte og sagde: »Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?« Et stykke borte gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: »Driver du os ud, så send os i den flok svin.« Han sagde: »Gå!« og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet.
Johannes første brev 5:19, bekræfter det selvsamme.
Den Danske Bibel fra 2014: Vi ved, at vi er af Gud, og at hele verden ligger under for den Onde.
Den Danske Bibel fra 1948: Vi ved, at vi er af Gud, og at hele verden er i den Ondes vold.
Ny Verden Oversættelsen 1993: Vi ved, at vi er af Gud, men hele verden ligger i den ondes magt.
New International Version 2011: Vi ved, at vi er Guds børn, og at hele verden er under den ondes kontrol.