Thoth; Egyptens Gud for Visdom og Magi

Der er mange historier knyttet til Thoth; han er guddommen der styrer Månen, har alt visdom, mestre skrivekunsten, på Egyptisk betyder det både de Hieroglyffer der skrives på papyrus og de mere kunstfærdige der bruger på stenvægge, hans metier er videnskab, magi, kunst og retfærdighed.

Så det er en rummelig guddom vi har fat i her. Det er ham der dømmer de døde retfærdigt når Osiris har vejet Deres hjerter, og guider dem videre til Osiris’ underverden. Det Egyptiske navn er noget i retningen af ‘Djehuti’ som betyder ‘Ham der er vild med Ibis’, hvilket er grunden til at Toth afbildes som et menneske med Ibis-hoved, nogle gange tilligemed som Bavian.

Ifølge traditionen var Thoth Atlanter, altså indbygger i det sagn omspundende Atlantis, da så Atlantis sank, som vi kender det fra Platons historier, drog Thoth til Egypten som dengang var beboet af barbare, i 16.000 år var han deres konge, hvor han brugte tiden klogt og civiliserede Egypterne til at blive det fantastiske folkeslag der kunne bygge pyramider, dyrke jorden, ved at udnytte Nilens oversvømmelser, han gav dem alt verdens visdom. Traditionen siger endvidere at han var den Bibelske person Enok, som blev guddommeliggjort. Hvem var så Enok?

Enok den 7. fra Adam; han er forfatteren af den profetiske bog der bærer hans navn "Enoks Bog".
Du kan læse mere om den på www.cercatrova.dk, og/eller se videoen her på kanalen.
Enok den 7. fra Adam; han er forfatteren af den profetiske bog der bærer hans navn “Enoks Bog”.

I 1. Mosebog 5:18-24 læser vi “Da Jered havde levet 162 år, fik han Enok.  Efter at Jered havde fået Enok, levede han i 800 år og fik sønner og døtre.  Jered levede i alt 962 år, så døde han.  Da Enok havde levet 65 år, fik han Metusalem.  Efter at Enok havde fået Metusalem, vandrede han i 300 år med Gud og fik sønner og døtre.  Enok levede i alt 365 år.  Han vandrede med Gud. Så var han der ikke mere, for Gud havde taget ham bort.” Bibelteksten virker som link til Det Danske Bibelselskabs OnLine Bibel kapitel 5.

I ‘Jashers Bog’ også kendt som ‘De Retfærdiges Bog’, læser vi om Enoks oldefar Kenan, Jasher 2: 11-16: “Kenan voksede op og var fyrre år gammel, han blev klog og havde kundskab i al visdom, han regerede som konge over alle menneskenes børn, og førte dem til visdom og kundskab; for Kenan var en meget klog Mand og havde forstand på al visdom, med sin visdom herskede han over ånder og dæmoner; Kenan vidste ved sin visdom, at Gud ville destruere menneskenes sønner for at have syndet på jorden, og at YHWH i de sidste dage ville bringe vandet over dem i oversvømmelsen. Så i de dage skrev Kenan på nogle stentavler, hvad han vidste der skulle ske i tiden der kom, han lagde tavlerne i sit skattekammer. Kenan regerede over hele jorden, og han vendte nogle af menneskenes sønner til Gud. Da Kenan var halvfjerdsindstyve år gammel, avlede han tre Sønner og to Døtre. Dette er Navnene på Kenans Børn; navnet på den førstefødte Mahlallel, den anden Enan og den tredje Mered, og deres søstre var Ada og Zillah; disse er de fem børn, som blev født til Kenan. www.holybooks.com, på linket til HolyBooks bliver du sendt til en pdf kopi af Jashers Bog. For tidsrammerne for disse hændelser henvises der til ovenstående tidstabel, som eksempel, Kenan fødes i år 3679 f.vt. og dør i 2769 f.vt og bliver altså så 3679-2769=910; altså blev Kenan 910 år.

Enok kunne som hans oldefar både læse og skrive, og det gjorde han flittigt, han skrev de første profetiske ord om en kommende Messias, og endens tid, et emne Åbenbaringsbogen også tager op. Enoks bog indeholder også den voldsomme historie om de 200 engle der pludseligt beslutter at blive mennesker, hvilket fører til meget voldelighed og meget ødelæggelse, du kan både læse og høre mere om det i artiklen om ‘de faldne engle’. Enok er det menneske de vælger til at kommunikere med Gud og Enok beskriver både dem og mange situationer omkring deres gøren og laden på jorden.

Det er interessant med mytologierne, at de jo alle er de samme historier, de 200 engle og mænd og kvinder i den tid er basis for rigtigt meget mytologisk guderi. Thoth eller Enok genfinder vi bl.a. i Græsk og Romersk mytologi som henholdsvis ‘Hermes’ og ‘Merkur’ og ja, planeten Merkur er opkaldt efter guden, fordi den har så travlt, med et omløbstid omkring solen på bare 88 dage, Merkur er budbringer for guderne og der er altid en masse der skal leveres videre, interessant er det jo så, at Enok også var budbringer for Gud overfor de faldne engle, hvor det var Enok der bragte dem deres dom.

Guden Merkur er endvidere gud for visdom, kommunikation, hurtighed og handel. Som handelsgud var han guddom for købmænd, handelsrejsende og tyve, det har en historie, for Merkur forsøgte sig med at stjæle nogle køer fra Apollon, Merkur havde heldigvis forinden lavet sig en lyre af et skildpadde skjold og nogle gedetarme, og den var Apollon helt vild med, så de lavede den handel at Apollon fik lyren og Merkur fik køerne, dermed endte Apollo med at være gud for musik og digtekunst,  lægekunst, spådomskunst og bueskydning.

Hermes den stakkel blev helt glemt, for Romerne kopierede ham bare ind i deres gudeverden, så han er præcis den samme som Merkur; eller mere præcis, Merkur er præcis den samme som Hermes, for Hermes var først.

Har du kommentarer, ros eller ris, eller spørgsmål som du gerne vil have uddybet, er du altid velkommen til at maile til os her: info@cercatrova.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait